Landsholdskvalifikationsturnering

03-02-2026 18:41
9 SGM Christian Munk-Christensen
Redigeret 31-03-2026 11:54
2402 SGM Karsten Bredahl

🇩🇰 LANDSHOLDSUDTAGELSE 2026 🇩🇰

Er du skarp – og har du ambitioner om at repræsentere Danmark på landsholdet eller kvindelandsholdet?

Så har du nu chancen for at spille dig til en plads på VM-landsholdet 2026 !

Der udtages:

  • 7 spillere til VM, som afholdes i London den 24.–26. august 2026 (5 + 2 reserver)

  • 4 spillere til Ladies Team VM , der afvikles samme sted og datoer (3 + 1 reserve)

Udtagelsen sker via en åben kvalifikationsturnering, hvor de bedst præsterende spillere kvalificerer sig.


HVEM KAN DELTAGE?

Alle er velkomne, så længe du vurderer, at du har en realistisk chance for at præstere:

  • Under PR 5,0 i vægtet snit over 8 kampe (landsholdsgruppen)

  • Under PR 8,0 , hvis dine kampe kun tæller til kvindelandsholds­kvalifikationen

Kvalifikation til landshold og kvindelandshold afvikles samtidigt i samme turnering .

Kvinder kan ved tilmelding vælge:

  • at skyde efter begge landshold , eller udelukkende kvindelandsholdet

(valget har betydning for PR-krav og evt. refundering af indskud).


TID & STED

Udtagelsesturneringen afvikles over to weekender – én i øst og én i vest. Du vælger selv den weekend, der passer dig bedst:

  • 21.–22. marts – Cafeteriakroen, Hampen

  • 28.–29. marts – Sportscaféen, Solrød

Spilletid begge dage: kl. 10.00–22.00


TURNERINGSFORMAT

  • 8 runder med 11-points kampe

  • Truncated round-robin

    • Ved færre deltagere: alle-mod-alle

  • De første 4 runder spilles frit

  • Herefter parring efter lige antal point

Pointberegning (tilpasset fransk / dansk model):

  • Alle starter med 100 point

  • Spillerens vægtede snit trækkes fra

  • +1 point pr. sejr

  • Efter 8 runder rangeres spillerne efter samlet pointscore

Eksempel:
Heldige Hans spiller 4,0 i snit og vinder 5 kampe:
100 – (8 × 4,0) + 5 = 73 point


KVALIFIKATION

  • De 7 spillere med flest point kvalificerer sig til VM-landsholdet

  • De 4 kvinder med flest point kvalificerer sig til kvindelandsholdet

  • Hvis en kvinde kvalificerer sig til begge, vælger hun selv hvilket landshold, hun repræsenterer (forudsat at hun ved tilmelding har tilkendegivet, at hun skyder efter begge hold).


PRAKTISKE KRAV

  • Optagelse af alle kampe er obligatorisk for begge spillere

  • Alle kampe rates

  • Dice on checkers og legal moves i alle kampe

  • Ur-indstilling:

    • 2 minutter pr. point

    • 12 sekunders delay

  • Ur- og notationspligt

  • Notation iht. botnorm:
    https://www.backgammon.dk/Regler+og+vejledninger/Normer+og+titler

  • Præference for streaming

  • Bafflebox anbefales (kun for egen brug; modstander kan anvende kop)


INDSKUD & REFUNDERING

  • Deltagergebyr: 1.000 kr for at stille op i LH-kvallen. 500kr for damer, der kun stiller op i damekvallen.

    Refundering:

  • Spiller du under PR 5,0 (landshold) eller PR 8,0 (kvindelandshold) over hele turneringen, refunderes deltagergebyret

  • Ellers tilfalder gebyret forbundet og går til støtte for VM-deltagelsen


TILMELDING 

Tilmelding sker via MobilePay til den relevante turneringsleder:

  • Øst: Jakob Rasmussen – 30 29 29 99 (deadline 22. marts)

  • Vest: Christian Munk-Christensen – 51 38 84 64 (15. marts, så den er lukket)

Tilmeldingen inkluderer XG-analyse af alle spillede kampe i landsholdssetting.

Hvis du møder op og noterer minimum to kampe , giver forbundet frokost på dagen.


ØVRIGE OPLYSNINGER

  • Turneringsleder Øst: Jakob Rasmussen

  • Turneringsleder Vest: Christian Munk-Christensen

  • Gyldigt medlemskab af DBgF er påkrævet


Vi glæder os til at samle og udtage to superskarpe danske landshold til VM 2026!

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Resultater:

The national team:

DBgF-nr Navn PR V T Points
(prognose)
Rank
9695 Thomas Myhr 3,19 7 1 81,49 1
18879 Lars Trabolt 2,83 4 4 81,34 2
2325 Jess Danielsen 3,16 4 4 78,71 3
9712 Michael Nielsen 3,37 4 4 77,01 4
8093 Claus Elken 3,35 3 5 76,23 5
22776 Pia Jeppesen 3,54 4 4 75,71 6
5797 Frederik Mikkelsen 3,61 4 4 75,09 7

 

The national women team:

DBgF-nr Navn PR V T points Rank
13974 Maj Falsig 6,50 6 2 53,98 1
1387 Pernille Rosendal 6,84 4 4 49,30 2
5233 Annette Christina Hansen 6,96 4 4 48,28 3
5184 Gitte Andersen 7,67 4 4 42,62 4
04-02-2026 14:45
2901 Bjørn Kroghsbo

@CMC

  • Hvis en kvinde kvalificerer sig til begge, vælger hun selv hvilket landshold, hun repræsenterer

Dette gælder vel kun hvis hun forlods har valgt at "skyde efter" begge landshold?

 

06-02-2026 16:44
9 SGM Christian Munk-Christensen

Ja, det er korrekt. Man kan kun vælge at stille op på landsholdet hvis man ved tilmelding har givet tilkende, at man skyder efter det. 

16-02-2026 19:43
9 SGM Christian Munk-Christensen
Redigeret 16-03-2026 22:53
9 SGM Christian Munk-Christensen

Der er nu lukket for yderligere tilmeldinger i vest. Vi bliver 10 deltagere, inklusiv Gitte, der stiller op i kvindekvallen.

 

Tilmeldinger:

Christian Munk-Christensen

Kenneth Olesen

Lars Trabolt

Michael Greholm

Thomas Myhr

Peter Svinding

Michael Nielsen

Jesper Mølgaard

Christian Bladt

Gitte Andersen (kun kvindelandsholdet)

 

Det ligner, at der kommer 3-4 tastere henover de 2 dage.

12-03-2026 21:47
9414 GM Jakob Rasmussen
Redigeret 25-03-2026 15:50
9414 GM Jakob Rasmussen

Overblik over tilmeldinger til ØST (28-29 marts i Nanckes Cafe, Solrød):

Landsholdet

  1. Michael Krakus
  2. Michael Weile
  3. Peter Lego Fursund
  4. Klaus Switon
  5. Jess Danielsen
  6. Daniel Sørensen
  7. Khosrow
  8. Pia Jeppesen
  9. Frederik Dankelev
  10. Claus Elken
  11. Karsten Bredahl
  12. Frederik Mikkelsen

Ladies Team VM

  1. Annette Christina Hansen
  2. Freja Bøg
  3. Juliánna Juhl-Johansen
  4. Marianne Bach
  5. Pernille Rosendal
  6. Maj Falsig Hansen

Tilmeldingsfrist øst er d. 22. marts

Det bliver et brag af en turnering!

 


DBgF.dk – Backgammon.dk – Dansk Backgammon Forbund