DM 2020

25-09-2020 10:19
6005 IM Jens Chr. Pedersen

TU inviterer hermed til det individuelle DM 2020.

På grund af Corona-situationen og vanskelighederne med at forudsige udviklingen med hensyn til forsamlingsforbud og andre restritioner afvikles mesterskabet i år som en begrænset begivenhed, hvor kun 32 spillere får lov at deltage. Turneringen afvikles uden tilskueradgang og efter DBgF’s retningslinjer om afstand og hygiejne.

Denne invitation udsendes under det forbehold, at Corona-restriktionerne ikke strammes yderligere. Hvis TU vurderer, at det ikke er muligt eller forsvarligt at gennemføre turneringen, vil årets DM blive aflyst og deltagernes indskud returneret.

Deltagere:

De 32 spillere, der den 1. november 2020 kl. 9.00 ligger øverst på ratinglisten og har dansk pas eller permanent opholdstilladelse i Danmark, er kvalificeret til at deltage. I tilfælde af afbud eller manglende tilmelding fra disse, fyldes feltet op med de næste på ranglisten.

Indskud

500 kr. Der er ingen registrering.

Tilmelding og betaling

Kvalificerede spillere skal tilmelde sig senest den 1. november 2020 på mail til TU@dbgf.dk . Ranglistens nr. 33-40 opfordres til at meddele på TU@dbgf.dk, om de ønsker en reserveplads.

Indskud indbetales senest den 1. november 2020 på forbundets bankkonto 1551-2919265 eller med Mobile Pay til 92457. Tilmelding er kun gyldig, hvis indskuddet er betalt rettidigt. Eventuelle reserver behøver ikke at indbetale, før feltet er endeligt bekræftet.

Eventuelle reserver kontaktes direkte umiddelbart efter den 1. november.

Spillested

Et sted i Storkøbenhavn. Oplysninger om spillested tilgår senere.

Format

Ren cup uden consolation eller fighters bracket.

Kamplængde

17 point i alle runder.

Regler for brug af ur

Obligation.

Regler for optagelse

Præference.

Regler for streaming

Turneringsledelsen beslutter, hvilke kampe, der streames.

Seedning

Der er seedning i første runde. Spillerne beholder herefter deres plads i turneringstræet.

Program

Lørdag den 14. november:

Kl. 11.00-11.45                     Registrering

Kl. 12.00                              Runden af 32

Omkring kl. 16.00                 Runden af 16

Omkring kl. 20.00                 Runden af 8

Søndag den 15. november

Kl. 12.00                              Semifinaler

Omkring kl. 16.00                  Finale

Uanset de estimerede tidspunkter har enhver spiller ret til en pause af 30 min. varighed mellem kampene.

Sideevents

Ingen

Præmiefordeling

Vinder: 8.000 kr.

Finalist: 4.000 kr.

Semifinalister: 2.000 kr.

Arrangør

TU

Turneringsleder

Offentligøres inden turneringens start

Klausuler

Deltagelse i turneringen kræver medlemskab af DBgF efter gældende regler. Betaling af indskud anses som en tro og love-erklæring om, at man er medlem af DBgF efter gældende regler. Turneringsledelsen forbeholder sig ret til at kontrollere medlemskab. For præmietagere kontrolleres medlemskab altid.

Særlige forhold vedrørende transport, muligheder for køb af mad og drikke, regler for indtagelse af medbragt mad og drikke, rygeregler mv. meddeles samtidig med offentliggørelse af spillested.

DBgF’s retningslinjer vedrørende afstand mv. er gældende: https://www.backgammon.dk/Regler+mv/Corona+/+COVID-19

 

 

28-09-2020 09:53
3940 Frederik Sevelius Nielsen

Hvis man er lidt på vippen skal man så vente med at indbetale til tæt på den 1/11? Det kan jo resultere i en del tilbagebetalinger

19-10-2020 08:34
6005 IM Jens Chr. Pedersen
22-10-2020 12:09
6005 IM Jens Chr. Pedersen

22. oktober 2020:

Tilmeldt og betalt:

1078 Michael Larsen
5555 Thomas Kokholm
9631 Brian Herbøl
4825 Niels Bergendorff
7591 MIchael Weile
9934 Jesper Pretzer
9 Christian Munk-Christensen

Opmeldt:
4175 Andreas Becher
11251 Lars Nielsen
11530 Martin Kaltoft
7175 Thomas Fuglheim

 

25-10-2020 08:47
6005 IM Jens Chr. Pedersen

Vi bliver desværre nødt til at udskyde DM på grund af det skærpede forsamlingsforbud.

Tildmeldte spillere vil få deres indskud returneret.

Om der kommer et DM 2020 senere på året eller i starten af 2021 og hvilket format, der i givet fald vil blive brugt, er uklart p.t.

Vi vender tilbage.

På TU's vegne

Jens Chr.

 

08-10-2020 22:43
8345 GM Kenneth Olesen

Top 35 er sikker👍 Kan se 2 svenskere i top 32 og jeg melder afbud.

Mvh 

Kenneth Olesen

21-10-2020 19:20
11530 Martin Kaltoft

Håber på en masse afbud, Mvh Martin.


DBgF.dk – Backgammon.dk – Dansk Backgammon Forbund