Årets hæderspris går til en person, som er initiativtager og daglig leder på en stribe af DBgFs online-projekter så vel som igangsætter af en live-event, en moderne udgave uden dinosaurer mindende om ”landet for længe siden”, Aalborg Open. Hed det Grundlovsturneringen?
Det hele startede med Månedens Hero, som var Bjørn Kroghsbos opfindelse, og BK overdrog opgaven til én af forbundets nye spydspidser og håb om, at der er en fremtid for dansk backgammon, nemlig Bertram Seiferheld (det efternavn bliver stadig til Seinfeld, når jeg skriver det 😊).
Sammen med endnu en ildsjæl, Elias Stokholm, fik Bertram ideen til PIPligaen, som jeg selv fik æren af at deltage i omkring teknikrummet, og denne liga har aktiveret 76 online-spillere (og 1 OU-sag :p ).
Stort tillykke til Bertram som den måske yngste hæderspris nogensinde i Dansk Backgammon Forbund.
P.v.a. Forbundet, bestyrelsen og alle danske backgammonspillere
Karsten Bredahl