Kære alle
Backgammon Masters har nået til vejs ende, og med 2 kampe igen skulle Steen Pawlik Mikkelsen blot vinde én af disse 2 kampe mod først Karsten Bredahl (som var eneste teoretiske contender til titlen) og i tilfælde af nederlag til denne, så stod Jakob Rasmussen (landsholdskaptajn) for skud, men da KB blev besejret (17-3), så er sidste match ligegyldig for placeringerne i final-5, som udover d'herrer også består af sidste 2 års mester, Thomas Myhr, og Thomas Wærling Hansen.
Sidste match mellem KB og Steen kan ses på YOUTUBE.
Hermed bringes afslutningen i tabelform på turneringen, som havde 40 spillere med, da den startede 1. maj og endte med 3 SGM'ere på toppen.
| Placering | DBgF-nr | Navn | Sejre | Nederlag | PR |
| 1 | 7 | Steen Pawlik Mikkelsen | 3 | 0 | 2,92 |
| 2 | 9695 | Thomas Myhr | 2 | 2 | 2,27 |
| 3 | 2402 | Karsten Bredahl | 2 | 2 | 3,55 |
| 4 | 2791 | Thomas Wærling Hansen | 2 | 2 | 3,63 |
| 5 | 9414 | Jakob Rasmussen | 0 | 3 | 2,76 |
I alt 150 kampe til 17 points over 7 måneder i et format, hvor wins var den afgørende faktor for at klare sig godt, men ved lige wins var det PR, som afgjorde placeringerne. Der var mange gode overraskelser undervejs, bl.a. vandt Torben Persson sin pulje hele 2 gange, inden han forlod turneringen i level 3 (af 4 i alt).
Alle puljevindere har undervejs også cashet ud, og her er listen over de 14 puljevindere.
| pulje | Level 1 - puljevindere |
| 11 | 14964 Jesper Mølgård |
| 12 | 2402 Karsten Bredahl |
| 13 | 8300 Casper Brandenborg |
| 14 | 21030 Thomas Niebling |
| 15 | 2791 Thomas Wærling Hansen |
| 16 | 5447 Torben Persson |
| 17 | 9695 Thomas Myhr |
| 18 | 4444 Morten Jacobsen |
| pulje | Level 2 - puljevindere |
| 21 | 2402 Karsten Bredahl |
| 22 | 9695 Thomas Myhr |
| 23 | 5447 Torben Persson |
| 24 | 7590 Freddie Noer |
| pulje | Level 3 - puljevindere |
| 31 | 2402 Karsten Bredahl |
| 32 | 7 Steen Pawlik Mikkelsen |
Alle kampe er sendt til rating, præmier udbetalt, resultater sendt til TU og spillende turneringsleder, Karsten Bredahl, siger tak for tilliden og deltagelsen til de 40 sjæle, som gjorde turneringen til en fornøjelse af lede over 7 måneder.
Backgammon Masters 2026 vil starte op igen (formodentlig 1. maj men måske før).
Glædelig jul og godt nytår!