Nyheder

Ny udvalgsstruktur – styrkelse af forbundets organisation

18-03-2026

Bestyrelsen har besluttet at ændre forbundets udvalgsstruktur pr. 1 april 2026.

Formålet er at styrke forbundets organisation ved at fordele en række vigtige opgaver blandt flere frivillige for derved at gøre forbundet mere organisatorisk robust. Jo flere, der bidrager til at løfte de mange opgaver i forbundet, jo stærkere står vi samlet set i det lange løb.

Fremover vil opgaverne, der hidtil har været samlet i Turneringsudvalget, blive fordelt på tre nye turneringsudvalg. Desuden oprettes et nyt udvalg til online-backgammon, som hidtil har været ”udvalgsløst”.

Det er vigtigt at understrege, at ændringerne ikke er udtryk for nogen utilfredshed med eller kritik af indsatsen i det nuværende TU, som har ydet stor og meget værdsat indsats. Stort tak for det.

Ændringerne får ingen betydning for sekretariatet, som fortsat skal løse en lang række vigtige driftsopgaver i hverdagen.

De nye udvalg

De fire nye turneringsudvalg er:

  • Turneringsudvalget (TU) – skal behandle turneringsansøgninger, tilse at turneringer gennemføres korrekt samt rådgive og bistå turneringsarrangører.
  • Klubturneringsudvalget (KTU) – skal tilrettelægge, drifte og udvikle Klubturneringen (Holdturneringen) og Pokalturneringen for hold.
  • Onlineturneringsudvalget (OTU) – skal udvikle, planlægge og arrangere onlineturneringer.
  • DM-udvalget (DMU) – skal sikre planlægning og gennemførsel af de forskellige DM’er i samarbejde med klubber og enkeltmedlemmer. 

De øvrige udvalg fortsætter som hidtil. Disse udvalg er:

  • Ordensudvalget (OU)
  • Regeludvalget (RU)
  • Normudvalget (NU)

Kommissorierne for udvalgene findes her: https://www.backgammon.dk/Organisation/Kommissorier+for+udvalg

Diagram over forbundets nye organisation:

Organisationsdiagram

Medlemmer til de nye udvalg

Vi er i gang med at udpege formænd og finde medlemmer til de nye udvalg. Det sker bl.a. i dialog med medlemmerne af det nuværende TU.

Alle, der måtte have lyst til at give en hånd med i et af de nye udvalg, er meget velkomne til at kontakte bestyrelsen. Send gerne en mail til bestyrelsen@dbgf.dk. Mere information om sammensætningen af de nye udvalg følger.

På det kommende landsråd vil vi fortælle mere om baggrunden for og tankerne bag den nye struktur.

Bestyrelsen, 18. marts 2026.

DBgF.dk – Backgammon.dk – Dansk Backgammon Forbund