Nyheder

Cafeturnering på Frederik 7-tal i Jægerspris. Første gang onsdag den 3. maj 2023

03-04-2023

Johnny Mariager (Ejer af Frederik 7-Tal) samt Helene Rantzau (Eventkoordinator & SoMe Manager) har skrevet:

Vi har overtaget 7-tallet 1. marts 2023 og har hørt fra de lokale at der før har været backgammon på stedet. Det vil vi gerne bringe tilbage og vi starter op med den første onsdag i måneden første gang d. 3. maj 2023.

Bjørn Kroghsbo har været så venlig at tilbyde sig som underviser og turneringsleder første gang så vi kommer godt fra start.

Programmet bliver som følger:
Onsdag d. 3. maj 2023.
Kl. 18-19: introduktion og undervisning
Kl. 19-23: åben turnering CUP til 7 point og Consolation til 5 point.
Indskud 50,-

  1. plads 50% + 4 ølkort til 7-tallet
  2. plads 25% + 2 ølkort til 7-tallet

Consolation 25% + 2 ølkort til 7-tallet

1 ølkort er 20,- værd og kan ombyttes til en flaskeøl eller sodavand i baren.

Begynder interessen for turneringerne at vokse vil vi se på flere sponsor præmier og evt. større indskud ved større turneringer.

Er efterspørgslen stor ser vi gerne på muligheden for at afvikle turneringer 2 gange om måneden eller afholde større turneringer i weekenderne.

Der er pt. plads til max 10 spillere. Til sommer kan den store overdækkede terrasse også tages i brug hvor der er plads til yderligere 10 deltagere.

Vi får fremover behov for en kyndig turneringsleder da vi ikke selv spiller men gerne vil give vores gæster og deltagere den bedste oplevelse med en velarrangeret turnering.

Vi håber DBGF medlemmer i Jægerspris, Frederikssund og omegn vil være interesserede i at backgammon igen er kommet tilbage på 7-tallet og de får lyst til at tilbringe nogle gode stunder hos os. Vi håber at der er lokale medlemmer som gerne vil påtage sig rollen som turneringsleder til efterfølgende turneringer så fremt der er interesse for at 7-tallet er vært.

7-tallet er et hyggeligt lille værtshus som ligger på Hovedgaden i Jægerspris kun 10 minutter fra Jægerspris Slot. Der går bus lige til døren og nærmeste S-tog er Frederikssund. Bus til/fra Frederikssund tager kun 12 minutter.

Der er billard, dart, spillemaskiner, jukebox og program for live musik henover sommeren.

Vi glæder os til at bringe Backgammon tilbage til Jægerspris og ser frem til et godt samarbejde med DBGF.

I er velkommen til at skrive til os her på mailen: "frederik7tal@outlook.com" eller kontakte Helene tlf 27581291 så vi kan aftale hvordan vi får skabt de bedste rammer til jeres medlemmer og folk som er nysgerrige på sporten.

Med venlig hilsen
Helene og Johnny
Frederik 7-tal
Hovedgaden 24
3630 Jægerspris

Kontakt Os      

Johnny Mariager              Helene Rantzau
Ejer af Frederik 7-Tal          Eventkoordinator & SoMe Manager     
Tlf. 20 91 34 09                  Tlf. 27 58 12 91

ForumTråd: 

DBgF.dk – Backgammon.dk – Dansk Backgammon Forbund