Nyheder

Dansk Backgammon Forbund inviterer til ungdomsbackgammon.

25-08-2022

Dansk Backgammon Forbund inviterer til ungdomsbackgammon hver onsdag fra kl 16-19 på RessourceCenter Ydre Nørrebro.

Er du mellem 13 og 18 år og har du lyst til at spille backgammon? Så mød op en onsdag fra kl 16-19 på RCYN, Tagensvej 85D, København N. 

Vi ligger 2 min fra Skjolds Plads metrostation og starter op fra onsdag den 7. september 2022.

Om du er nybegynder eller en øvet spiller betyder intet. Kurset er for dig der både vil lære spillet og hygge dig med andre spillere.

Den bedste måde at lære backgammon på er at spille selv, hvilket der bliver rig mulighed for.

Undervejs vil vores erfarne undervisere lære dig en masse grundlæggende fifs, som vil optimere dine vinderchancer.

Fx vil du lære noget om; Åbningsslag, positionstyper (hit, byg eller løb), grundlæggende sandsynligheder og at bruge dobbeltterningen. På sigt vil vi afholde små turneringer på RCYN. 

På www.dbgf.dk kan du læse mere om backgammon. Her finder du bl.a også akademiet som indeholder de grundlæggende facetter af spillet.

Du kan blive junior medlem af Dansk Backgammon Forbund, hvilket er gratis det første år og koster herefter 100 kr årligt. Som medlem kan du deltage i turneringer fysisk og på internettet. Dine kampe rates og du vil på din profil kunne følge din udvikling over tid. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte underviser Pia Jeppesen på pjeppe18@gmail.com eller Dansk Backgammon Forbund på info@dbgf.dk

Dokument: Ungdomsbackgammon

DBgF.dk – Backgammon.dk – Dansk Backgammon Forbund