Dette er en test.

Dansk backgammon (H1)

Formål (H2 - men er her H3)

  • At repræsentere Danmark ved diverse internationale mesterskaber for hold
  • At bidrage til at udbrede kendskabet til backgammon i Danmark
  • At inspirere og motivere bredden til at dygtiggøre sig.
Sportslig målsætning for landsholdet (H3 - men er her H5)
  • At vinde medaljer for Danmark ved internationale mesterskaber for holdbackgammon.
  • For at blive optaget i landsholdets bruttotrup skal man opfylde følgende kriterier:
  • Man skal være medlem af DBgF og have dansk statsborgerskab (dansk pas) eller have permanent opholdstilladelse i Danmark
  • Man skal have opnået botnorm 1
  • Man skal acceptere vilkårene for deltagelse på landsholdet som beskrevet i dette dokument.

Kriterier for udtagelse til landsholdet (H4 - men normal med fed)

Der etableres og vedligeholdes en PR-liste, der viser den øjeblikkelige ”spillestyrke” for landsholdskandidaterne Landsholdstruppen udtages fra toppen af PR-listen. Skal der for eksempel sættes et hold med 6 spillere, er det de 6 øverste på listen, der udtages. Ved forfald udtages den/de næste på PR-listen.

Administration af PR-listen PR-listen nulstilles den 1. januar og opgøres pr. 31. december eller tidligere, da listen opgøres mindst 3 måneder før et mesterskab afholdes Kun spillere i bruttotruppen kan indsende kampe til PR-listen

  • Fra det øjeblik, en spiller opnår botnorm 1 og er optaget i bruttotruppen, kan der indsendes kampe til PR-listen

  • En kamp kan kun optages på listen, hvis spilleren før kampens afvikling har meddelt, at kampens resultat (PR) skal indgå

  • Meldes en kamp op uden at blive indsendt (og der ikke er en gyldig undskyldning herfor), slettes den pågældende spillers bedste kamp på listen, når denne opgøres endeligt

  • Der skal indsendes kampe svarende til mindst 300 TMP i opgørelsesperioden, som dog kan skaleres ned, hvis opgørelsesperioden er kortere end 12 måneder.

  • Mindste tilladte kamplængde, analyseniveauer, regler for videooptagelse og opbevaring af optagelser mv. følger de til enhver tid fastsatte regler for opnåelse af botnorm fastsat af botnorm-udvalget.

  • Kampe på PR-listen vægtes efter antal decisions, jf. XG’s standardvægtning.

6. Overgangsordning 2020

  • For perioden 1. januar til 31. marts 2020 skal alle spillede kampe indsendes og opgøres på PR-listen, jf. de indtil 1. april 2020 gældende regler. Der gives frist frem til 1. juni 2020 til at indsende manglende kampe. Overholdes dette ikke, gælder reglerne om bortfald af kampe beskrevet i afsnit 5.

  • For perioden 1. april – 31. december 2020 gælder reglerne beskrevet i afsnit 5.

7. Bestyrelsens opgaver

  • Udarbejdelse af vilkår for sponsorering af landsholdet

  • Fastsættelse af årligt budget for landsholdet

  • Fastlæggelse af kriterier for udvælgelse af spillere til landsholdet

  • Fastlæggelse af kriterier for udvælgelse af spillere til bruttolandsholdstruppen

  • Beslutning om størrelse på truppen, der deltager i et mesterskab

  • Udpegning af en holdkaptajn i forbindelse med et mesterskab.

8. frivilliges opgaver (Udføres af sekretariatet, hvis der ikke er frivillige til opgaven)

  • Kommunikation til og fra landsholdet, DBgF’s bestyrelse og medlemmer

  • Vedligeholdelse af PR-listen

  • Udtagelse af landsholdet i overensstemmelse med de fastlagte udtagelseskriterier

  • Tilmelding af landsholdet til de relevante turneringer

  • Planlægning af sparring og videndeling på landsholdet

  • Jævnlig afrapportering til bestyrelsen om bruttotruppens aktiviteter

  • Udarbejdelse af forslag til årligt budget for landsholdet

  • Aflæggelse af årligt regnskab for landsholdet

  • Udarbejdelse af forslag til, hvordan bruttotruppen kan inspirere bredden til at dygtiggøre sig.

9. Krav til medlemmer af bruttotruppen

  • Demonstration af konstant høj spilstyrke

  • 3-4 feriedage skal årligt kunne afses til deltagelse i internationale turneringer

  • Deltagelse i interne udviklende arrangementer

  • Interesse for deltagelse i aktiviteter vedrørende lærings- og uddannelsestilbud til forbundets medlemmer

  • I landsholdssammenhæng at optræde i officielle spillerdragter stillet til rådighed af DBgF

  • At udvise god sportsånd

  • At være en værdig repræsentant for dansk backgammon og en loyal ambassadør for DBgF.

10. Gevinster

  • Landsholdets gevinster går ubeskåret til DBgF.

11. Udelukkelse

  • Spillere, som viser manglende vilje til at leve op til kravene i punkt 9, kan udelukkes fra bruttotruppen af bestyrelsen.

Dansk Backgammon Forbunds bestyrelse, maj 2020

DBgF.dk – Backgammon.dk – Dansk Backgammon Forbund