Kvalifikation og udtagelse til landsholdet

02-01-2022 20:50
2111 GM Peter Friberg
Redigeret 02-01-2022 23:30
2901 Bjørn Kroghsbo

HVEM SKAL FORSVARE DE DANSKE FARVER VED VERDENSMESTERSKABERNE FOR HOLD i Venedig Italien 2022?  

 

VIGTIGE DATOER:

9. januar - tilmeldingsfrist kvalifikationsturnering (online).
10. januar - 29. januar - afvikling online kvalifikationsturnering .
30. januar  - tilmeldingsfrist til udtagelsesturneringerne.
• 5.-6. februar -  udtagelsesturnering vest.  
19.-20. februar - udtagelsesturnering øst.
4.-6. april - VM for hold .

 

Udtagelsen til landsholdet står for døren, og bliver afviklet på samme måde som sidste år.

Er du GM'er eller har du fået første botnorm, kan du via en online kvalifikationsturnering, kvalificere dig til den endelige udtagelsesturnering. Kvalifikationen til udtagelsesturneringen afvikles i perioden 10.-29. januar på Heroes eller Galaxy. Der er
præference for at spille på Heroes. Spillerne skal selv arrangere deres kampe. Senest 24 timer efter at en kamp er færdigspillet, skal den rulles på landsholdssettings og sendes til michaelweile@live.dk. Hvis du ønsker at deltage i kvalifikationsturneringen, skal du sende en besked til Michael Weile på Facebook /Messenger eller på mobil 28777292. Tilmelding er senest 9 . januar.

Der spilles alle mod alle til 13 point.
Ur: 1m/10sek, Pipcount vises. Entry: 0,-.  
Bedste PR kvalificerer sig til en af udtagelsesturneringerne.

  • 1-4 spillere 1 plads.
  • 5-8 spillere 2 pladser.
  • 9-12 spillere 3 pladser.
  • 13+ spillere 4 pladser.

Hvis du har minimum 2 botnormer, er du direkte kvalificeret til at kunne deltage i en af de to udtagelsesturneringer, som afholdes den 5.-6. februar (vest på Munkebjerg) samt  19.-20. februar (øst i Københavnsområdet). Du bestemmer selv hvilken du vil deltage i, dog er det ikke tilladt at deltage i begge. Husk, at det naturligvis kræver betalt medlemskab af DB g F for at deltage i både kvalifikations- og udtagelsesturnering.

Ønsker du at deltage i
udtagelsesturneringen, så send en mail til landsholdet@dbgf.dk med navn, DBgF nummer og om du ønsker at spille i øst eller vest , senest den 30. januar. Format for udtagelsesturneringen offentliggøres når kvalifikationsturnering og tilmelding til udtagelsesturnering er afsluttet. Detaljer om landsholdet er beskrevet h er:

https://www.backgammon.dk/Regler+og+vejledninger/Landsholdet

 

08-01-2022 11:07
2111 GM Peter Friberg

Husk at i morgen er sidste chance for at tilmelde sig kvalifikationsturneringen!

08-01-2022 19:59
11251 GM Lars Nielsen

Kan man få oplyst om man er GMér da jeg ikke kan se det her på hjemmesiden, jeg ved jeg kæmper for  den 3. tmp norm 0g derved blivefr GMer men ikke om jeg har opnået den endnu?

09-01-2022 08:38
7 SGM Steen Pawlik Mikkelsen

Jeg tror desværre ikke det opdateres på hjemmesiden automatisk. Måske man kan spørge bestyrelsen eller TU om der forefindes en opdateret liste?

10-01-2022 18:05
2111 GM Peter Friberg

Måske normudvalget har styr på den slags. 

11-01-2022 06:16
2402 SGM Karsten Bredahl

Peter,

Spørger du, om normudvalget har styr på TMP-status for +100 spillere? ;-)

På den gamle hjemmeside kunne mit Excel trække info pr forespørgsel og lave en tmp-status efter tryk på en makro. Det nye site har lukket ned for den slags, så nu løses opgaven via manuelle optællinger fra de, som gider bruge tiden. 
Så desværre men det må være en nem opgave for programmørerne. 

PS Lars Nielsen er et pænt stykke fra. 

Hilsen Karsten 


DBgF.dk – Backgammon.dk – Dansk Backgammon Forbund