Nyheder

DM for damer/Tøsedrenge i Brønshøj-Husum Avis

06-12-2021

null

Seje damer og kvikke ”tøsedrenge” var forrige søndag samlet i EnergiCenter Voldparken i Brønshøj.

Artikel I Brønshøj-Husum avisen - se artiklen på dette link: https://www.bha.dk/2021/12/dm-i-backgammon-i-voldparken/

Her satte de ”alt på et bræt”, nærmere bestemt backgammon-brættet. Fra hele landet var valfartet både damer og herrer, der har interessen for verdens ældste tankesport tilfælles.

Danmarksmesterskabet for damer skulle afgøres, og samtidig blev herrerne sendt ud i en dyst om, hvem der kunne kalde sig Årets Tøsedreng. I alt 38 backgammon-spillere fra mange forskellige klubber var med.

Turneringen er en populær tradition under Dansk Backgammon Forbund, og efter fem runder og 10 timer med kampe ved brættet kunne den sejeste dame og tøsedreng kåres.

Tia Villumsen løb med DM-titlen hos damerne, mens Iuliu Codrut Turcanu nu kan kalde sig Årets Tøsedreng.

Alle havde en fantastisk hyggelig dag, hvor Brønshøj Backgammon stod som værter, og der blev disket op med både morgenmad, frokost og aftensmad. Der var stor begejstring for lokalerne og arrangementet, og stor ros til værterne og arrangørerne.

null

DBgF.dk – Backgammon.dk – Dansk Backgammon Forbund