Akademiets forside | Lektion 9

 

Backgammon Akademiet

opgaver til Lektion 9:
bagspil

 

Opgave 1

Hvid skal spille 41.

 

Opgave 2

Hvid skal rykke 41.

 

Opgave 3

Hvid skal rykke 61.

 

Opgave 4

Hvid skal rykke 61.

 

Opgave 5

Hvid skal rykke 62.

 

Opgave 6

Hvid skal rykke 61.

 

Opgave 7

Hvid skal rykke 61.

 

Opgave 8

Hvid skal rykke 21.

 

Opgave 9

Hvid skal rykke 21.

 

Opgave 10

Hvid skal rykke 33.

 

Svar

Opgave 1: Bagspil med 2 punkter i modpartens hjemland kan under de rette omstændigheder kaste mange gevinster af sig. Så spørgsmålet er her, om vi skal tillade sort at etablere 3-punktet og få et bagspil. Hvid kan undlade med at hitte på 12-punktet og i stedet spille 10/9 7/3*, der truer med at lave en fuld 6-prime. I almindelighed skal vi ikke være bange for at lade vores modstander etablere et bagspil. Måske vinder vi færre spil. men til gengæld vinder vi flere gammons.

Her er der ingen grund til at være bange for bagspillet. Hvid kan hitte på 12-punktet, og skulle sort rulle en 3'er og få etableret bagspillet, er sort kun bagud med 25 pips efter rullet. Det er alt for lidt til et bagspil. Det rigtige træk er at hitte med 16/12*, og derefter flytte 1'eren, fx med 16/15, 10/9, 12/11 eller 7/6.

Opgave 2: Nu stiller situationen sig anderledes. Sort har etableret et bagspil og er bagud med 59 pips inden rullet. Det er for lidt til et bagspil. så sort skal være heldig at holde sit bord intakt, indtil hvid evt. giver skud. Hvis hvid hitter, kommer sort yderligere 12 pips bagud i ræset. Det vil være en fordel for sort at blive ramt og få recirkuleret en brik. Sort vil gerne rammes, så dét lader vi være med. 21/17 efterfulgt af 10/9 eller 7/6 er det rigtige træk. Og hvorfor ikke 21/16? Fordi hvid gerne vil stå så fleksibelt som muligt og ikke har noget imod at blive ramt. Samtidig garderer hvid sig mod et nummer som 33, der ellers ville være skidt.

Opgave 3: Opskriften til at besejre et bagspil er ofte at etablere en prime for at forhindre modstanderen i at recirkulere sine brikker. Her har hvid den perfekt mulighed for at lave 7-punktet. Hvid kan hitte på 20-punktet eller 14- punktet (eller dem begge to), men det vil blot være en hjælp for sort, der kun er 52 pips bagud i ræset. Det rigtige træk er 13/7 8/7. 

Opgave 4: Nu har hvid en prime og har ikke længere noget mod at sende flere sorte brikker tilbage bag primen. Sort kan etablere et 3-punkts-bagspil, men får næppe glæde af det. Sort kan kun vanskeligt komme til at recirkulere sine brikker, og sort risikerer derfor at ødelægge sit bord, inden hvid giver et skud. Det rigtige træk er 21/14* eller 21/20* 20/14*.

Opgave 5: Vi har set, at vi kke behøver at være bange for et bagspil. Men det betyder ikke, at vi ikke kan få en bedre position! Hvid har brug for at komme af sted med den bagerste brik og starter med at rykke 24/22. 6'eren kan rykkes 22/16 eller 8/2*. Ved at hitte på 2-punktet er der en god chance for, at sort vil danse en tid. Hvid har en muligheder for at dække 2-punktet og ramme den sorte brik på 17-punktet. Ender sort med 3 mand på baren mod et 5-punkts bord, er hvid næsten sikker på at vinde gammon i alle sine gevinstpartier. 24/22 8/2* er det rigtige træk.

Opgave 6: Når vi spiller et bagspil, er det vigtigt, at vi ikke kommer til at rykke for hurtigt fremad. Her kan hvid bygge en fuld 5-prime med bar/24 10/4. Men det vil være en stor fejl. Hvid er ikke langt nok bagud i ræset. Hvid er nødt til at recirkulere sin brik på baren med bar/18. Hvid vil gerne have, at sort hitter igen og har derfor ikke noget imod at give sort et direkte tredobbelt skud. Hvis sort hitter, vil hvid få ekstra tid til at recikulere igen og holde sit bord.

Opgave 7: Nu er hvid bagud med langt over 100 pips og skal sørge for at være klar til at holde på en sort brik, hvis hvid rammer. Det er ikke farligt at lade brikken blive tilbage og i stedet bygge sit bord. Det rigtige træk er bar/24 11/5, som lukker det vigtige 5-punkt.

Opgave 8: Som regel spiller vi for at udnytte de gevinstchancer, der måtte være. Men af og til må vi indse, at det er håbløst. Hvids bagspil er ved at gå i stykker, og hvid kan ikke længere regne med at vinde bagspillet, fordi hvid mangler timing. I stedet må hvid prøve at holde fast på 3-punktet og komme af sted med de bageste brikker. Nu gælder det om ikke at tabe gammon! Hvid spiller 24/22 med 2'eren og finder en 1'er et eller andet sted på brættet.

Opgave 9: Når vi fra bagspillet har hittet en sort brik, gælder det om at holde fast på den med alle midler. Hvid har 4 brikker bundet i sorts hjemland, så hvid har ikke mange brikker til at bygge sit bord. Derfor må brikkerne arbejde så hårdt som muligt. Hvis hvid kan bygge 5-punktet, er hvid så godt som sikker på at vinde. Så hvorfor ikke gå direkte efter målet? 13/11 6/5 er det rigtige træk.

Opgave 10: Hvid har været uheldig med sit bagspil. Sort har etableret en prime, og hvid kan ikke lige nu recirkulere brikken på 23-punktet. Nu gælder det om ikke at miste overblikket. Hvid kan måske blive fristet til at spille et træk som 8/5*(2) 10/7(2), hvilket ser godt ud for et øjeblik. Men hvid kan ikke tåle en sort dans og vil aldrig kunne ved at holde en sort brik på baren og få frigjort sine 5 bageste brikker, så det vil være forkert. Det rigtige er at rykke 10/4(2) og håbe på, at sort ruller nogle høje slag.

 

Akademiets forside | Lektion 9

DBgF.dk – Backgammon.dk – Dansk Backgammon Forbund