Akademiets forsideOpgaver til lektion 14 | Lektion 15

 

Backgammon akademiet

Lektion 14:

Doblinger i blitzen

 

Vi har set, at i den helt simple situation skal sort vinde hver fjerde gang for at kunne tage en dobling. Vi siger, at takepunktet er 25 %. Det gælder, når der ikke er gammonmuligheder i positionen, når vi ser bort fra matchscoren, og når sort ikke kan komme til at redoble.

I blitzen gælder de forudsætninger ikke. Gammonchancerne er høje og sort har adgang til at redoble. Så selv om vi ser bort fra matchscoren er der ganske meget, der ændrer sig. En blitz vil typisk blive doblet på et tidspunkt, hvor hvid har udsigt til at vinde gammon i ca. halvdelen af sine gevinster. Og så skal sort faktisk vinde mere end hvert tredje parti for at kunne tage en dobling.

I blitzen skifter gevinstchancerne ganske hurtigt, og det betyder, at hvid skal være på tæerne for at få doblet inden sorts gevinstchancer bliver for lave. Det gælder om at få doblet, mens modstanderen har et take! I denne lektion skal vi se på, hvornår det kan være rigtigt at doble, og hvornår det kan være rigtigt at acceptere en dobling. Vi ser bort fra matchscoren, så vi antager, at matchscoren er 0-0/17.

Men nu har vi nogle udfordringer! En blitz er et tveægget sværd. Går det godt, har hvid gode muligheder for at vinde gammon. Fejler blitzen, bliver sort favorit med hvid i en dårlig forsvarsposition. Derfor skal der nogle gange kun små ting til at ændre en åbenlys double/pass til en no double. Desuden kan blitzen optræde i mange forskellige varianter, så vi har mange forskellige positionstyper at forholde os til.

Vi kan derfor kun vanskeligt opstille generelle regler for, hvornår vi skal doble, og hvornår vi skal tage. Blitzen bliver vi aldrig færdige med at studere. Men vi kan se på nogle referencepositioner, og vi kan diskutere nogle tommelfingerregler.

Så først: Hvad er en blitz?

En blitz er et intensivt angreb på fjendtlige brikker i eget hjemland med at formål at lukke bordet med en eller flere fjendtlige brikker på baren. I denne lektion vil vi holde os til at studere positioner, hvor sort har en brik på baren, og hvor sort ikke har et anker i hvids hjemland. Det indskrænker problemfeltet lidt, men stadig er der meget at holde øje med.

Dernæst: Hvad skal vi være opmærksomme på?

En blitz er først og fremmest et taktisk våben, og derfor skal vi især holde øje med de taktiske aspekter af stillingen. Det betyder, at vi først og fremmest ser på, hvor stærkt hvids angrebsposition er. De vigtigste elementer er:

  1. Hvor mange brikker har sort på baren?
  2. Hvor mange brikker kan hvid angribe med?
  3. Hvor mange punkter har hvid lavet i sit hjemland?
  4. Hvor mange blots har sort?

De taktiske aspekter handler om hvids muligheder for at få succes med sit angreb.

Dernæst ser vi på de positionelle aspekter, som er:

  • Hvor stærk er sorts defensiv?
  • Hvor stærk er hvids defensiv?
  • Har hvids position andre offensive kvaliteter?

De positionelle aspekter handler om hvids muligheder for enten at etablere et fornuftigt forsvar, hvis blitzen mislykkes, eller hvids mulighed for at skifte til en anden plan, fx et primespil eller et løbespil.

Der er med andre ord rigtigt meget at holde øje med. Og da blitzen altid opstår i situationer, hvor det er helt umuligt at regne gevinstchancer ud, skal vi øve os for at blive gode til at doble – og til at tage/passe – i blitzpositioner.

En måde at gribe det an på er at udvælge et antal referencepositioner, hvor man studerer, hvad der sker, hvis man ændrer forudsætningerne. Dernæst skal man se en masse blitzpositioner, så man får en ituitiv fornemmelse af, hvad der gør en angrebsposition stærk, og hvornår man har tilpas mange ressourcer til at kunne tage en dobling, når man er under angreb.

Vi starter med at se på nogle simple blitzsituationer. Som det første vil vi se på den tidlige blitz, der opstår i situationer, hvor hvid efter et sort split ruller et dobbeltslag, der sætter en sort brik på baren. Derved opstår positioner, som er undersøgt grundigt mange steder i litteraturen, blandt andet i de henvisninger, du kan finde nederst i denne lektion. Lad os se på det:

 

Figur 1

I figur 1 har hvid hittet med 55, og sort har danset. Hvid har en lille dobling, og sort har et klart take. Hvids stilling er uudviklet på nær de tre punkter, som hvid har bygget i sit eget hjemland. Hvid har 8 brikker i zonen (punkterne 11-1), altså det samme antal som i startformationen. Hvid fører i ræset. Sort er så svag og uudviklet, som man overhovedet kan være.

Hvid er favorit, og hvid har market losers. Som vi har set tidligere, er det de kriterier, der skal være opfyldt, for at hvid skal overveje en dobling.

Sorts problem er, at hvid vinder gammon i halvdelen af sine gevinstpartier. Det er dyrt for sort, så sort kan kun tage, fordi sorts egne gevinstchancer er ret høje. Sort vinder mere end 1/3 af partierne, hvilket er nok til at tage. Men den sorte position skal ikke være meget ringere, før et take er kritisk.

 

Figur 2

I figur 2 har vi flyttet en sorte brik på 5-punktet frem til 7-punktet. Sort kan stadig tage en hvid dobling, men det er ikke en stor fejl at passe. Sorts gevinstchancer er faldet. Og hvorfor det? Forskellen er, at sort nu ikke kan hitte en hvid brik, når sort kommer ind fra baren (bortset fra med 44), og derfor har hvids angreb større chance for at lykkes. Det er altså ikke meget, der skal til for at forvandle et stort take til et meget lille take. Hvis vi forbedrer hvids eller forværrer sort stilling yderligere, må sort passe.

Men lad os lige gå den anden vej:

 

Figur 3

Nu har vi flyttet den sorte brik tilbage til 2-punktet, og nu er det en fejl at doble. Da brikken stod på 5-punktet, havde hvid en lille dobling. I en blitz gælder det som udgangspunkt, at rækkefølgen af punkter er ligegyldig – men ikke helt. Hvid vil meget gerne bygge 5-punktet, og når den sorte brik placeret her, kan hvid både angribe og påbegynde punktet på samme tid. I figur 3 er brikken på 2-punktet længere væk fra de hvide brikker, så det er sværere for hvid at angribe. 

Pointen i figur 1-3 er, at det umiddelbart er små ting, afgører om vi skal doble, og om vi skal tage en dobling.

Hvis vi bruger positionerne i figur 1-3 som referencepositioner kan vi starte med at konstatere, at hvis vi fx i figur 1 forbedrer hvids position uden at forbedre sorts, vil positionen gå i retning af double/pass. Forbedrer vi sorts position uden at forbedre hvids, vil positionen gå i retning no double eller et stort take for sort. Men hvad nu, hvis vi forbedrer både hvids og sorts positioner?

I figur 1 kan vi forbedre den hvide position ved at bringe en ekstra bygger ind i zonen. Og for at det skal være realistisk, splitter vi de hvide bagmænd. I dén situation må sort passe, hvis vi ikke forbedrer den sorte stilling. Lad os derfor også give sort 21-punktet:

 

Figur 4

Den ekstra hvide bygger på 11-punktet er noget værd, men nu har sort et 2-punkts bord, og det er en så kraftig forstærkning af sorts defensiv, at nu er det en fejl at doble.

Lad os give hvid endnu en bygger i zonen:

 

Figur 5

Det hjalp! Hvid har her en solid dobling, og sort har et solidt take. De 2 ekstra byggere i zonen er mindst lige så meget værd for hvid, som det ekstra punkt i bordet er for sort.

Når vi ser på figur 5, starter vi altså med at have en referenceposition (figur 1), hvor vi ved, at hvid har en dobling, og sort har et klart take. Så ser vi på den aktuelle position (figur 5) og vurderer, hvor meget hvids/sorts position er forbedret/forværret. Og så kan vi sjusse os frem til korrekt cube action. Det siger sig selv, at i starten vil vi tage fejl en del gange, for det kræver en del øvelse og erfaring at veje de forskellige varianter op mod hinanden. Det vigtigste er, at vi ved, hvad vi skal holde øje med.

Lad os prøve med nogle andre varianter:

 

Figur 6

I figur 6 har vi sat endnu en sort brik på baren. Det sorte blot står på 2-punktet, så hvis sort kun havde én brik på baren, ville hvid ikke kunne doble her. Men 2 brikker på baren kan det blive dyrt for sort. Hvid kan doble i figur 6, og sort har et stort pas. Det er ikke overraskende. 

Men kan vi forbedre sorts stilling nok til, at sort kan tage en dobling med 2 brikker på baren mod et 3-punkts bord? Lad os se, hvad der sker, hvis vi igen giver sort 21-punktet:

 

Figur 7

Mere skulle der ikke til. Med sort på 21-punktet, har hvid ikke en gang nok til en dobling. Hvor meget fordel skal hvid så have for at opveje det sorte 21-punkt?

 

Figur 8

I figur 8 har vi givet hvid en ekstra bygger i zonen, så hvid nu angriber med 9 brikker. Desuden har vi splittet de hvid bagmænd. Nu kan hvid doble, og sort har stadig et solidt take.

Vi har altså taget en position, der var no double, givet hvid 2 fordele (en ekstra brik på baren og en ekstra brik i zonen), og vi har givet sort én fordel (et ekstra punkt i bordet), og vi har hermed en position, der er en stor dobling og et stort take. Og sådan kan vi blive ved med at justere på positionen, så korrekt cube action ændres.

Det kræver en del rutine at jongelere med positionerne på denne måde. Der er mange kombinationsmuligheder, og små ting kan gøre forskellen. Lad os øve os ved at se på nogle flere positioner.

 

Figur 9

I figur 9 har vi forbedret sorts position i forhold til vores referencepositioner. Sorts blot er bragt i sikkerhed på midtpunktet, så hvid har ikke et ekstra blot at skyde efter. Vi kan nemt se, at det nu vil være forkert af hvid at doble.

 

Figur 10

Men giver vi hvid et ekstra punkt, ændrer tingene sig. I princippet har vi forbedret både sorts og hvids positioner i forhold til udgangspunktet. Men det ekstra punkt til hvid er meget stærkt. Hvid har godt nok ikke ekstra blots at skyde efter, og hvid har ikke ekstra brikker i zonen, men det er uden betydning her. Hvid har nemlig et 4-punkts bord, og sort har kun et 1-punkts bord. Det er en kæmpe forskel. Hvid dobler, og sort har et meget stort pas.

 

Figur 11

Hvad hvis vi giver sort et ekstra punkt i bordet? Nu ændrer alt sig igen. Sort har mulighed for at prime de hvide bagmænd, og det er nok til at forvandle stillingen til en no double/take. I forhold til vores referencepositioner er det vigtigt, at vi hele tiden vurderer en aktuel position ud fra 2 perspektiver: Hvor meget har vi forbedret hvids position, og hvor meget har vi forbedret sorts position?

 

Figur 12

I figur 12 har vi givet hvid en ekstra bygger i zonen. Hvid kan nu doble, og sort kan tage doblingen.

 

Figur 13

I figur 13 har vi givet hvid endnu en bygger, så hvid har 10 brikker i zonen. Her må sort passe en hvid dobling.

 

Figur 14

Figur 14 ser lidt anderledes ud, men vi kan godt evaluere positionen med udgangspunkt i vores referencepositioner. Sort er på baren og har et blot på 11-punktet. Så sorts position har ikke ændret sig meget i forhold til referencepositionerne. Hvid har kun et 2-punkts-bord, hvilket er en ulempe. Men hvid har 11 brikker i zonen og har lavet begge barpunkter. Desuden har hvid en kæmpe føring i ræset. Alt i alt er hvids position meget stærkere end i figur 1-3. Hvid kan doble og sort må passe. Faktisk er hvids position så stærk, at hvid næsten er too good, dvs. at hvid ikke skal doble, men prøve at vinde en gammon (en dobling giver sort en chance for at passe og undgå at tabe en gammon).

 

Figur 15

I figur 15 har sort en brik på baren samtidig med at sort har 2 ekstra blots, der kan rammes med 3'ere og 5'ere. Sort har også taget 2 brikker ud af spil ved at lave sit eget 1-punkt (24-punktet). Hvid har en ekstra bygger i zonen, men har derudover ikke lavet noget særligt. Ræset er lige. Hvids position er ikke overvældende, men sorts position er meget svag, Så hvid kan doble og sort må passe.

 

Figur 16

Lad os prøve at forbedre den sorte position lidt. I figur 16 har vi rykket sorts to forreste brikker fra 24-punktet tilbage til 20-punktet. Det koster 8 pips, men nu er brikkerne i spil igen, og sorts stilling er langt stærkere. Hvid får nu problemer med både at forstærke sit angreb og at få sine tre bageste brikker sikkert hjem. Nu kan hvid ikke doble.

 

Opsummering

I blitzen skal vi holde øje med, hvor stærk hvids angrebsposition er, og hvor stærk sorts forsvarsposition er. Vi tager udgangspunkt i nogle referencepositioner, hvor vi kender korrekt cube action. En konkret position evaluerer vi ud fra, hvor meget den hvid og den sorte position er forbedret/forringet i forhold til referencen.

Det er en fordel for hvid at have ekstra byggere i zonen, at have ekstra sorte brikker på baren, at have ekstra punkter i bordet og at have en føring i ræset. For sort er det en fordel at have ekstra punkter i bordet, at have få blots, at alle brikker er i spil, og at ræset er nogenlunde jævnbyrdigt.

 

Læs mere

  • Kit Woolsey: ”The Backgammon Encyclopedia, Vol 1: Cube Reference Positions", kap 1: The Blitz
  • Marc Olsen: “Cube Like A Boss", kap. 1: Early Blitz
  • Walter Trice: "Backgammon Boot Camp", kap. 45-47: Attacking Doubles
  • Bill Robertie: "501 Essential Backgammon Problems": kap. 9; The Blitz

 

 Akademiets forsideOpgaver til lektion 14 | Lektion 15

DBgF.dk – Backgammon.dk – Dansk Backgammon Forbund