Akademiets forside | Opgaver til lektion 8 | Lektion 9
Backgammon Akademiet
Lektion 8:
Holdespil
Så snart den ene spiller har fået sine bagmænd bragt i sikkerhed, og den anden spiller har etableret et anker på 3-, 4- eller 5-punktet eller lavet 7-punktet, kaldes positionen for et holdespil.
Figur 1
Set med hvids øjne er spillet et løbespil. Hvid er undsluppet med sine bagmænd og er foran i ræset med bekvemme 25 pips. Så nu gælder det om at få brikkerne sikkert hjem og af. Hvid spiller sikkert. Sort har bygget et defensivt anker og er bagud i ræset, så med sorts øjne handler det om at vente på, at sort kan ramme hvid. Sort vil bevare kontakten.
Det er værd at lægge mærke til, at hvid ikke længere kan skifte spilleplan. Der er ingen løse sorte brikker, så hvid kan ikke skifte til at blitze. Desuden har hvid spillet 4 brikker forbi det sorte anker, så hvid kan heller ikke skifte til en prime-plan. Det eneste, hvid kan gøre, er at forsøge at bringe sine brikker hjem uden at blive ramt.
Hvids spilleplan er derfor først og fremmest at spille sikkert. Dette indebærer, at hvid først flytter sine brikker på midtpunktet, når hvid ruller et dobbeltslag, eller når hvid mere eller mindre er tvunget til det. Sort vil derimod holde sit anker så længe som muligt og forsøge at bevare et stærkt bord.
Et holdespil er en meget stærk defensiv position. Man kan gøre tankeeksperimentet: Hvordan vil sort helst stå, hvis det er givet, at sort skal være 25 pips bagud i ræset? Går vi i gang med at undersøge det (og ikke konstruerer nogle helt urealistiske positioner), er det ret sandsynligt, at vi kommer frem til, at sort står godt ved at have en position, der ligner figur 1.
Og det fører tilbage til åbningsspillet. Måske har du spurgt dig selv om, hvorfor det er vigtigt at spille så aggressivt i åbningen? Svaret finder vi i figur 1. Ankeret er så vigtigt, at åbningen stort set kun handler om 2 ting: At få etableret et fremskudt anker og at forhindre modstanderen i at gøre det samme. I figur 1 har sort bygget et anker på det gyldne punkt, som anses for at være det bedste punkt at besætte i modstanderens hjemland.
Figur 2
Hvid vil på et tidspunkt skulle tage stilling til, hvornår det er rigtigt at efterlade et blot på midtpunktet. I figur 2 har sort clearet sit midtpunkt, og hvid kan nu flytte en brik fra midtpunktet uden at give et direkte skud. Hvid skal rykke 65. Er det nu tidspunktet at spille 13/2? Hvid kan ikke regne med at rulle et dobbeltslag, så det må forventes, at der på et eller andet tidspunkt må gives et skud. Ved at løbe nu efterlader hvid 8 numre (62, 53, 44 og 22). Men det er imidlertid rigtigt at vente. Sorts bord er stærkt, og sort vinder næsten alle de partier, hvor sort hitter hvid. Hvid skal spille forsigtigt 8/2 6/1.
Figur 3
Når sort har clearet midtpunktet, og hvid ikke kan rykke uden enten at ødelægge sit bord eller opgive 8-punktet, skal hvid overveje, om der skal løbes. I figur 3 har hvid forringet sin stilling betydeligt ved at spille brikker ind på 4-punktet og vil yderligere forringe sin stillingen ved at opgive 8-punktet eller 6-punktet. Derfor er det nu rigtigt at overveje, om det er risikoen værd at give sort de 8 numre.
I den aktuelle stilling er det rigtigt at spille 13/6, men det er tæt. Hvis sort havde været doblet, ville det være rigtigt at blive stående på midtpunktet og spille 8/6 8/3. Hvid har ikke lyst til at blive ramt og venter til allersidste øjeblik. Det kan jo ske, at hvid ruller et stort dobbeltslag og kan bringe sine brikker sikkert hjemad.
Også sort bliver stående så længe som muligt. Sort har brug for at ramme en hvid brik for at vende partiet og bliver stående, så længe der håb om at kunne få et skud og ramme hvid.
Figur 4
Figur 4 er næsten magen til figur 1. Forskellen er, at sorts anker nu er på 4-punktet i stedet for på 5-punktet. Hvid har samme føring som i figur 1 (25 pips). Spilleplanen er den samme som før, både for sort og for hvid.
Faktisk er 4-punkts-holdespilllet reelt set lige så godt for sort som 5-punkts-holdespillet. Sort vinder nogle få promille færre spil og taber nogle få promille flere gammons, men forskellen er meget lille. Det samme gælder 7-punkts-holdespillet.
Som vi har været inde på i tidligere lektioner, så er 5-, 4- og 7-punkterne de punkter, det er vigtigst at kæmpe om i åbningen. Holdespillet viser os hvorfor.
Jo længere tilbage det sorte anker er, des dårligere er sorts udsigter. Er ankeret på 1- eller 2-punktet, kalder vi det ikke længere for et holdespil, men for et ankerspil.
Figur 5
Ankerspillet generer færre skud, og sort skal være længere bagud i ræset for både at holde fast i midtpunktet og/eller undgå at crunche. I figur 5 er vist et eksempel på 1-punkts-ankerspillet.
Sort er 25 pips bagud og har forpasset sin chance for at splitte bagmændene og etablere et fremskudt anker. Sorts chancer er betydeligt dårligere end ved et 4-punkts- eller 5-punkts-anker. Men spilleplanen er uændret for både sort og hvid: Hvid spiller så sikkert som muligt og prøver at undgå at give skud. Sort bliver stående og venter på chancen for at ramme hvid. Først når gammon-faren bliver overhængende, løber sort hjem.
Opsummering
I holdespil og ankerspil er både hvids og sorts planer entydige. Oftest vil hvid vinde ved at spille sikkert. Af og til sker det, at sort rammer en hvid brik og vinder ved at doble hvid ud, fordi sort har fanget en hvid brik bag sin prime eller et lukket bord. Holdespillet demonstrerer vigtigheden af at få splittet sine bagmænd i åbningen og få etableret et fremskudt anker. Det fremskudte anker sikrer den stærkest tænkelige defensiv med gode chancer for at vende spillet, når muligheden opstår.
læs mere
- Paul Magriel: "Backgammon", kap 29: Holding Game and Backgame
- Kit Woolsey & Hal Heinrich: "New Ideas In Backgammon", kap. 3: Hold the fort
